• Home
  • News
  • Rapport om inuits menneskerettighedsforhold i Kalaallit Nunaat og Danmark

Rapport om inuits menneskerettighedsforhold i Kalaallit Nunaat og Danmark

I februar i år var FNs Specialrapportør for oprindelige folks rettigheder på officielt besøg i Danmark og Kalaallit Nunaat for at vurdere menneskerettighedssituationen for inuit i begge lande. Nu er rapporten færdig og er blevet gjort tilgængelig her i forbindelse med FNs 54. samling af FNs Menneskerettighedsråd, der løber af stablen den 11. september til den 13. oktober 2023 i Geneve. Her præsenterer specialrapportøren den 28. september sin rapport inklusive sine anbefalinger. Herefter bliver der en dialog med staterne og civilsamfundsorganisationer, der har ECOSOC-status (hvilket IWGIA har).

I rapporten anerkender specialrapportøren Danmarks vigtige rolle i fremmelsen af oprindelige folks rettigheder globalt. Der er i rapporten derudover en lang række iagttagelser og anbefalinger, som viser en meget alvorlig situation for inuit i Danmark. 

Blandt dem er manglen på disaggregeret data om inuit i Danmark. Inuit fra Kalaallit Nunaat har dansk statsborgerskab, og man registrerer ikke inuit afstamning. Dette forhold gør det meget svært at tilpasse offentlige situationer og systemer til overholdelse af inuits rettigheder samt at vurdere effekterne af forskellige tiltag for forskellige befolkningsgrupper. Det kan gøre det svært at inkludere særlige tiltag som f.eks. behov for oversættelse, både sprogligt og kulturelt. Specialrapportøren nævner mange eksempler, blandt andet i juridiske sager, hvor der mangler fagfolk, som kan tale et af de tre hovedsprog i Kalaallit Nunaat (kalaallisut, iivi oraasia og inuktun), og der ikke tilbydes en oversætter. Dette skaber meget svære situationer i potentielt alvorlige sager som f.eks. fjernelse af børn fra hjemmet. Specialrapportøren gør opmærksom på, at FNs Konvention for udryddelse af alle former for diskrimination flere gange har gjort Danmark opmærksom på behovet for at registrere oprindelse til brug for overholdelse af rettigheder (CERD/C/DNK/CO/22-24, para. 5; and CERD/C/DNK/CO/20-21, para. 7). 

Et andet eksempel, vi her vil fremhæve fra rapporten, er specialrapportørens bemærkninger om, at der i Kalaallit Nunaat ikke er tilstrækkelige systemer til at sikre ’Free, Prior, and Informed Consent’, det vil sige forudgående konsultationer efterfulgt af mulighed for at sige ja eller nej, til udviklingsprojekter. Inuits stærke relation til naturen med hvad dertil hører af fiskeri og jagt er truet af denne manglende medbestemmelsesmulighed. 

Eksemplerne her er på ingen måde udtømmende for den lange række af vigtige punkter, som de danske og grønlandske regeringer nu skal håndtere. Vi håber, at Kalaallit Nunaats og Danmarks regeringer får en konstruktiv samtale om at sikre at anbefalingerne fra specialrapportøren bliver fulgt op. 

I Geneve er to af dagene dedikeret til oprindelige folk, nemlig den 27. og 28. september. Det er på dagsordenspunkterne 3 og 5, at rapporten fra Danmark og Kalaallit Nunaat samt yderligere en lang række af rapporter og anbefalinger vil blive præsenteret, f.eks. også specialrapportørens rapport om forholdene for oprindelige folk i Canada samt oprindelige folks rettigheder i forbindelse med finansieringen af den grønne omstilling. Præsentationen kan overværes online. Under disse punkter vil ligeledes rapporter fra Ekspertmekanismen for Oprindelige Folks Rettigheder (EMRIP) inklusive ekspertrådgivning om emnet ’indvirkning af militarisering for oprindelige folks rettigheder’. Endnu et vigtigt punkt under disse dage bliver en tematisk paneldebat om ”Indvirkningen af sociale og økonomiske genopretningsplaner i forbindelse med COVID-19-pandemien på oprindelige folk, med særligt fokus på fødevaresikkerhed”.

FNs Specialrapportør for Oprindelige Folks Rettigheder 

Specialrapportørens mandat blev oprettet af Menneskerettighedskommissionen i 2001 som en del af FNs Menneskerettighedsmekanismer for Særlige Procedurer.  

Specialrapportøren er en uafhængig ekspert, der er udpeget af FNs Menneskrettighedsråd. 

Specialrapportøren har et globalt mandat der skal fremme respekten, beskyttelsen og opnåelsen af Oprindelige Folks rettigheder i hele verden. Mandatet er at monitorere og rapportere om menneskerettighedssituationen for Oprindelige Folk globalt. 

  • Ansvarsområder: Specialrapportøren gennemfører forskning, indsamler information og engagerer regeringer, oprindelige folks samfund, civilsamfundsorganisationer og andre aktører for at vurdere menneskerettighedssituationen for Oprindelige Folk.  
  • Tematiske rapporter: Specialrapportøren anmodes af Menneskerettighedsrådet om at præsentere to årlige rapporter, en til den regelmæssige session i Geneve, som regel i september, og den anden ved Generalforsamlingen, normalt i oktober måned.  
  • Landebesøg: Specialrapportørens mandat er at foretage to officielle landebesøg hvert år på baggrund af invitationer fra regeringerne. Ved besøgene undersøger rapportøren situationen for landets oprindelige befolkning. Ved disse besøg har rapportøren direkte møder med regeringen, de oprindelige folk selv, samt civilsamfundsorganisationer for at indsamle egen viden og derefter komme med anbefalinger. 
  • Rapportering: Specialrapportøren præsenterer årlige rapporter til FNs Menneskerettighedsråd og Generalforsamlingen, med fokus på tendenser, udfordringer og fremskridt for oprindelige folks rettigheder. Rapporterne tilbyder evidensbaserede anbefalinger til regeringer og internationale organer, der arbejder for at forbedre forholdene for oprindelige folk.  
  • Fortalervirksomhed: Igennem fortalervirksomhed og offentlige udtalelser søger specialrapportøren at øge vidensniveauet omkring overtrædelser af oprindelige folks rettigheder og arbejder for politisk forandring samt støtter tiltag, der fremmer anerkendelsen og beskyttelsen af deres rettigheder.  
  • Samarbejde: Specialrapportøren samarbejde med oprindelige folks organisationer, regeringer, civilsamfundsorganisationer og internationale organer for at fremme dialog, samarbejde og indførelsen af oprindelige folks rettigheder. 
 

 

 

Nuværende specialrapportør:

Hr. Francisco Calí Tzay, tilhørende maya kazchikel-folket i Guatemala, blev udpeget til FNs specialrapportør for oprindelige folks rettigheder af Menneskerettighedsrådet i marts 2020. Han besidder bred erfaring og ekspertviden omkring beskyttelsen af oprindelige folks rettigheder i Guatemala, i FN og i Organisationen af Amerikanske Stater (OAS).

Kontaktinformation:

Hr. Francisco Calí Tzay

Mandate of the Special Rapporteur on the rights of indigenous peoples, 
OHCHR-UNOG, 8-14 

Avenue de la Paix, 1211 

Geneve 10, 

Switzerland 
Email: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Web: Man kan finde information om specialrapportørens arbejde inklusiv hans tematiske rejser og landebesøg på: Special Rapporteur on the rights of Indigenous Peoples | OHCHR

Tags: Global governance, Human rights, International Processes

STAY CONNECTED

About IWGIA

IWGIA - International Work Group for Indigenous Affairs - is a global human rights organisation dedicated to promoting and defending Indigenous Peoples’ rights. Read more.

For media inquiries click here

Indigenous World

IWGIA's global report, the Indigenous World, provides an update of the current situation for Indigenous Peoples worldwide. Read The Indigenous World.

Subscribe to our newsletter

Contact IWGIA

Prinsessegade 29 B, 3rd floor
DK 1422 Copenhagen
Denmark
Phone: (+45) 53 73 28 30
E-mail: iwgia@iwgia.org
CVR: 81294410

Report possible misconduct, fraud, or corruption

 instagram social icon facebook_social_icon.png   youtuble_logo_icon.png  linkedin_social_icon.png twitter-x-icon.png 

NOTE! This site uses cookies and similar technologies.

If you do not change browser settings, you agree to it. Learn more

I understand